Billecart-Salmon frigiver Clos Saint-Hilaire 2009
- Publiceret:
- 24. feb.
- 1 min læsning
Opdateret: 15. mar.
Billecart-Salmon har netop frigivet Clos Saint-Hilaire 2009, og springer dermed den forventede årgang 2008 over.

Billecart-Salmon Clos Saint-Hilaire 2009
Billecart-Salmon har netop frigivet Clos Saint-Hilaire 2009, og springer dermed den forventede årgang 2008 over, som de fleste havde forudset ville blive den 10. årgang af Clos Saint-Hilaire.
Champagnen er en enkeltmarkschampagne lavet på 100% Pinot Noir, som er vinificeret i egetræsfade hvor den har lagret 162 måneder på bundfaldet, og til sidst fået en dosage på 2 g/l.
Der er produceret 4500 eksemplar af Billecart-Salmon Clos Saint-Hilaire 2009 som alle er nummereret.
Alle druerne stammer fra det lille plot "Le Clos Saint-Hilaire" som har sit navn efter skytsenglen for kirken i Mareuil-sur-Aÿ. Det blev beplantet i 1964, og der er indtil videre blevet frigivet 10 årgange: 1995, 1996, 1998, 1999, 2002, 2003, 2005, 2006, 2007 & 2009.
Champagnehuset Billecart-Salmon
Billecart-Salmon havde sin start i 1818 i byen Mareuil-sur-Aÿ, hvor husets to grundlægger Nicolas Francois Billecart og Elisabeth Salmon drev deres passion for champagne. Huset har altid været familieejet og drives i dag af 7. generation med Mathieu Roland-Billecart i spidsen som den siddende CEO. Husets motto er "Give priority to quality, strive for excellence" som bedst oversættes til "Sæt kvaliteten i højsædet og stræb efter den største ekspertise”.
Pris & lancering
Lancering: Nu
Vejledende pris: 3700 kr. (75 cl) 7700 kr (magnum)
Publiceret: 24-02-2024