top of page

Henriot præsenterer Millésime 2015

  • Forfatters billede: Publiceret:
    Publiceret:
  • 6. apr.
  • 1 min læsning

Opdateret: 7. apr.

Med den nye Millésime 2015, løfter champagnehuset Henriot ikke kun sløret for en ny årgang, men også et helt nyt look, som er skabt med miljøet i tankerne.

Henriot Millesime 2015

Henriot Millésime 2015

Champagnehuset Henriot præsenterer nu deres helt nye Millésime 2015, som er lavet på både Grand Cru og Premier Cru druer, der stammer fra Montagne de Reims (Verzenay, Avenay, Mutigny, Trépail) og Côte des Blancs (Chouilly). Blandingen består af 53% Pinot Noir og 47% Chardonnay med en dosage på 5 g/l.

Alice Tétienne der er husets Chef de Cave, beskriver champagnen som værende meget karismatisk, med en elegant og kraftfuld smag som har en slående friskhed.


Et mere bæredygtigt look

Med præsentationen af den nye Millésime 2015, afsløres samtidig det nye look, som med tiden vil bliver rullet ud til hele husets sortiment. Designet som er mere moderne og minimalistisk, reducerer ikke kun brugen af materiale, men afspejler også husets nye bæredygtige profil ved at benytte mere miljøvenligt papir og tryksværte.


Champagnehuset Henriot

Champagnehuset Henriot blev grundlagt i 1808 af enken Apolline Henriot, og var i familiens eje helt frem til 2022, hvor huset blev omstruktureret og til sidst endte som en del af Terroirs et Vignerons de Champagne (TEVC) der også repræsenterer andre champagnehuse. På trods af de nye ejere fungerer Henriot stadig som en selvstændig producent med egen ledelse.

Siden 2020 har Alice Tétienne fungeret som husets Chef de Cave. Hun har bl.a. en fortid hos Nicolas Feuillatte og Krug.


Pris & lancering:

Lancering: Sommeren 2025.

Pris: 650 kr.


Publiceret: 06-04-2025

la cuvee magazine logo gold.png

La Cuvée Magazine
 

Danmarks største magasin om champagne

© 2019-2025 Lacuvee.dk

  • Facebook Gold
  • Instagram Gold
  • Linkedin Gold
bottom of page