Krug lanceringer 2025
- Publiceret:
- 20. apr.
- 1 min læsning
Opdateret: for 2 dage siden
Krug vil for første gang i næsten 20 år præsentere en ny champagne, som bliver den dyreste champagne i husets sortiment. Første årgang er kun produceret i 300 eksemplarer.

Krug 2025 lanceringer
Champagneentusiaster med forkærlighed for Krug kan godt begynde at glæde sig, for 2025 tegner til at blive et spændende år fyldt med nyheder. Ud over nye årgange af husets eksisterende champagner, lancerer Krug også en vinotekudgave af Clos du Mesnil samt en helt ny rosé champagne fra Clos d’Ambonnay.
Krug Clos d'Ambonnay Rosé 2008
Årets største nyhed bliver Krug Clos d'Ambonnay Rosé, der som navnet antyder er en rosé udgave af Krug Clos d'Ambonnay. Første udgave bliver vintage 2008 der kun er produceret i 300 eksemplarer. Den vil blive solgt i en boks hvor den indgår sammen med den almindelige Clos d'Ambonnay vintage 2008.
Krug Clos du Mesnil 1985 Vinotheque
Krug vil lancere Clos du Mesnil vintage 1985 i en late-release udgave med den originale degorgering fra 1997. Rygterne går på en helt ny vinotek-serie i stil med Krug Collection, men dette har vi endnu ikke kunnet få bekræftet.
Øvrige Krug 2025 lanceringer
Krug Grande Cuvée 173éme Edition (Base 2017)
Krug Rosé 29éme Edition (Base 2017)
Krug Clos du Mesnil Vintage 2009
Krug Clos d'Ambonnay Vintage 2008
Der er endnu ingen oplysninger omkring den næste Krug Vintage.
Billedet i artiklen er skabt med AI og viser ikke det korrekte udseende af den nævnte champagne.
Publiceret: 20-04-2025